Min historie

Drengen der blev for hurtig voksen

Jeg er førstefødte til den sejeste jeg kender. Min mor - en badass indvandrer, som har lært mig alt, hvad jeg ved om hårdt arbejde.

Trods min mors ihærdige bestræbelser, var ressourcerne små. En pligt voksede sig på mine barneskuldre, drevet af ønsket om at lette hendes byrde i mødet med livets udfordringer.

Min drøm var at blive noget stort, gøre en forskel i verden og skabe en lysere fremtid for min familie.

Derfor brugte jeg det meste af min vågne tid, på at forme min person efter de mest succesfulde voksne, jeg så. Mens mine venner legede, stod jeg i skyggen af drømmen om et vellykket voksenliv.

I min iver efter at skabe et fundament for succes erstattede jeg barndommens ukuelige glæde, med bekymringer om ansvar og overlevelse.

"Du skal nok blive til noget," var der nogen, der sagde.

Men midt i triumferne voksede tvivlen:
"Hvem er det jeg bliver til?"

En indsigt ind i mit sande væsen

Jeg prøvede i lang tid, at fylde denne tomhed ud ved at arbejde hårdere, og skabe flere resultater, men jo mere jeg prøvede, desto mere rungede den hult - selv i andres anderkendelse.

Efter at have troet, jeg havde 'knækket koden,' stod jeg tilbage med en uforklarlig tomhed i en tidlig identitetskrise.

Smerten ved ikke at kunne finde glæden, blev så stor, at jeg en dag, blev fast besluttet på at nå til bunds i det. Jeg besluttede mig for at lukke øjnene, og ikke åbne dem, indtil jeg fik et svar på:

“Hvem er det egentlig, “jeg” er?”.

I et øjeblik, der føltes uendeligt, stod mit sind stille. Jeg blev opslugt af en kærlighed og et nærvær så klart, at tårer af dyb glæde trillede ned over mine kinder. Det var som at opleve verdenen for første gang - den uskyldige undren og uforbeholdne taknemmelighed jeg følte som barn.

Jeg vidste i dette øjeblik, at jeg ikke kunne opleve en større lykke, end at vide hvem jeg egentlig er.

Jeg genkendte denne bevidsthedstilstand som den uskyldige, vidunderlige oplevelse af at opleve verden for første gang - det rene nærvær og den umiddelbare glæde, jeg følte som barn.

Men da jeg vendte tilbage til min almindelige bevidsthedstilstand og et liv fuld af forpligtelser, blev jeg bevidst om hvor meget mit sind var dugget af tankemylder, begrænsende vaner og uhensigtsmæssige mønstre. Jeg havde fået forsmag på den rene kilde af nærvær, men havde ikke evnen til at blive der.

Jeg stod nu overfor et afgørende spørgsmål:
Hvad er nøglen til at opleve denne opfyldthed i ethvert øjeblik?
Hvor skal jeg starte?

Jeg møder min første mentor

Der var få - hvis overhovedet nogen - der kunne forstå min oplevelse. Undtagen en person.

En tæt ven af min lærer, jeg havde mødt nogle år forinden på en workshop.

Hans blik var en krydsning mellem Dalai Lamas milde ro og Clint Eastwoods skærende intensitet, og udstrålede en fuldendthed og ro, der smittede af på hele rummet omkring ham.

Hans livserfaring som en sand globetrotter, der har opnået både enorm professionel succes og en dyb, indre tilfredshed, fik mine unge øjne til at måbe af beundring.

Da jeg fortalte ham om min oplevelse, lærte han mig en essentielt ting:

“Følg din gnist og livet vil udfolde sig udover din vildeste forventninger”

Han åbnede mine øjne for at leve autentisk - at følge de drømme og talenter, der er iboende i mit hjerte, frem for andres forventninger, var vejen til at integrere den opfyldthed jeg søgte. Samtidig kunne livet blive en magisk orkestrering, der ville gøre de mest almindelige øjeblikke ekstraordinære, og bringe mig det jeg inderst inde længtes efter.

Besat af at mestre principperne bag autentisk personlig udvikling, kastede jeg mig over neurovidenskab, psykologi og endda gammel visdom fra østlige og vestlige traditioner, for at forstå hvordan jeg mest effektivt kunne kultiverer min egen gnist og talenter.

Hårdt arbejde fik en helt anden betydning, idet det blev drevet af en dyb passion og forbindelse med min indre drivkraft, samtidig med at ting begyndte at dukke op i et inspirerende flow. 

Livet begyndte at føles som en leg.

Jeg indså, at alle skulle have denne information

Med tiden er det blevet min mission at hjælpe andre med at komme i kontakt med deres gnist og opleve det ekstraordinære i det ordinære, så deres geni atter kan blomstre.

Om Thomas Mossing

I over et årti har Thomas dedikeret sit liv til at forstå livets dybeste mysterier og gøre det ekstraordinære. Fra at starte sin første virksomhed som 13-årig til en flerårig global rejse for at træne og lære under de bedste hjerner indenfor det personlige og psykologiske udviklingsfelt.

Professionelt har Thomas baggrund som uddannet forretningscoach og coachtræner fra Danmarks ældste og førende coachinginstitut, Sofia Manning, samt 3 specialiseringer bag sig.

Derudover har han flere års erfaring som bestyrelsesmedlem i den globale ledelsesorganisation Compassionate Leadership Training, hvor han har ledt og dirigeret udviklingsprogrammer for over 300 medlemmer.

I dag tilbyder han workshops til virksomheder med det formål at skabe de rette tilknytning- og udviklingstrategier for top-talenter. Thomas deler sin rejse, indsigt og erfaring for at inspirere andre til at finde deres unikke melodi i livets orkester.